TandlægeCenteret i Aarhus logo

Undgår du det kolde og det søde?

Isninger i tænderne skyldes, at der på overfladen af tanden er forbindelse til en masse små kanaler. Disse kanaler leder ind til nerven inde i tanden. Når kanalerne påvirkes med sødt eller koldt føles det som isninger.

Blokeres forbindelsen, forsvinder smerten.

Blokeringen kan foretages med laser, som normalt reducerer følsomheden med 50% pr. behandling. Efter 2 behandlinger er man altså nede på 25%.

Blokeringen kan også ske ved at smøre fluorlak på, og endelig kan man lave små fyldninger på tandhalsene.

Det billigste råd er at forsøge at smøre tandpasta på tandhalsene. Hvis det virker, så er det billigst og lettest. Man kan også prøve at børste sine tænder med en "Sensitive" tandpasta - den laves bl.a. af zendium.